Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Mål for forældresamarbejde       

  • Vi ønsker med vores personlighed og faglige viden, at være opmærksomme på det enkelte barns trivsel og udvikling.
  • Vi ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med forældrene, at vi sammen deler både glæde og bekymring, og at vi, forældre og personale, i fællesskab finder vejen til de bedste udviklingsbetingelser for barnet.
  • Vi ønsker at vise vores rummelighed og glæde for børn ved, at møde forældrene med tillid og respekt, samt at være imødekommende og nærværende.
  • Vi ønsker en åben, ærlig og tydelig kommunikation, en god daglig kontakt med tid til dialog, hvor vi rummer forældrenes forskellige meninger og holdninger, samt respekterer den livsstil de har.
  • Vi ønsker at involvere forældrene i barnets hverdag ved, at have et højt informationsniveau, indbyde forældrene til samvær med barnet samt forvente, at de deltager i forældresamtaler, møder og andre arrangementer.

Samtaler i vuggestuen og børnehaven
I løbet af den tid som dit barn går i Børnehuset Østgården, vil du som forælder blive inviteret til flere samtaler.

  • Overdragelses-samtalen fra vuggestue til børnehave med deltagelse af medarbejdere fra både vuggestue og børnehave.
  • Tremåneders-samtalen, som holdes, når dit barn har været i den nye gruppe et stykke tid.
  • Generel trivsels-samtale, som er en dialog om, hvordan barnet og I trives i hverdagen.
  • Samtale afholdes med emnet skolemodenhed som tema.

I får invitationen i god tid, og vi taler sammen ud fra følgende spørgsmål:

  • Hvordan oplever du, at dit barn trives?
  • Hvordan oplever vi, at dit barn trives?

Vi taler ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan og vores oplevelser i hverdagen.

Opmærksomhedspunkter:
Vi opfordrer dig til at tale med dit barn inden samtalen i børnehaven - spørge ind til, hvordan dit barn selv oplever hverdagen. Vi glæder os til samtalen, og vil gøre dig opmærksom på, at samtalen afholdes uden dit barn. Vi modtager gerne "ris og ros". Derudover er I altid velkomne til selv at kontakte os for en samtale.